Den evidensbaserede praksis og psykoanalysen

Jane Bykær

Tiden er præget af en særlig tilgang til evidens. Der er evidensbaseret politik, ledelse, forvaltning, undervisning og hvad der er særlig relevant i vores sammenhæng er, at der er den evidensbaserede praksis for psykoterapi (EBP). Evidens er det gyldige argument for tiden.

For at opdage en tids herskende diskurs og dennes effekter, må man sætte den overfor en anden. Den anden praksis som EBP udredes i forhold til er psykoanalysen. Ved at gå til roden af begge praksisformer og via punktnedslag i deres respektive dannelse (psykoanalysen) og opståen (EBP) undersøges, hvilket felt de hver især opererer i og hvad de vil i praksis.

For at opdage en tids herskende diskurs og dennes effekter, må man sætte den overfor en anden. Den anden praksis som EBP udredes i forhold til er psykoanalysen. Ved at gå til roden af begge praksisformer og via punktnedslag i deres respektive dannelse (psykoanalysen) og opståen (EBP) undersøges, hvilket felt de hver især opererer i og hvad de vil i praksis.

EBP baserer sig på interventionsmetoder, der tænkes at virke over for specifikke diagnostiske kategorier og symptomer. Psykoanalysens interventioner baserer sig derimod på en undersøgelse af forholdet mellem symptomer og den enkeltes ønsker.